Hvorfor godskrives landmanden og det danske landbrug ikke for den CO2, afgrøderne optager?
Afgrøderne på marken optager CO2 fra luften via fotosyntesen for at vokse. I denne video forklarer specialkonsulent Alice Thoft Christensen fra SEGES, hvorfor landmanden ikke godskrives for det.
For dem, der foretrækker tekst frem for video, er forklaringen her:
Når klimabelastningen for dansk landbrug gøres op, bygger det på beregningsmetoder fra FN’s klimapanel IPCC. Disse beregningsmetoder er de samme over hele verden, og de giver dermed mulighed for at medlemslande kan sammenlignes på tværs af landegrænser. I beregningerne fra IPCC medregner man IKKE afgrødernes optag af CO2, og derfor medregner man den heller ikke i den danske opgørelse.
Kulstofkredsløbet har svaret: Ingen varig effekt af afgrøders CO2-optag
Men der findes også en faglig forklaring på, hvorfor afgrødernes CO2-optag ikke medregnes. Og svaret finder vi ved at kigge på kulstofkredsløbet. Her ser vi, at planterne optager CO2 fra luften og danner plante-biomasse – fundamentet for et godt udbytte. Når afgrøderne høstes, anvendes de til foder eller til fødevarer, og når foderet eller fødevarerne omsættes i kroppen, udledes CO2 igen til atmosfæren. I de fleste tilfælde er den CO2, der optages i afgrøderne, udledt til atmosfæren igen i løbet af det første år.
Når klimabelastningen fra dansk landbrug gøres op, regner man effekten over en 100-årig periode. Derfor er det kun langtidslagring af kulstof, der medregnes. Det er f.eks. sådan en langtidslagring man ser ved nedmuldning af halm eller brug af biokul. Tiden, hvor CO2 er bundet i afgrøden som plantebiomasse, er altså for kort tid til at have en nævneværdig effekt på klimaet, hvorfor det ikke medregnes. Men det betyder dog også, at den CO2e som dyr og mennesker udleder, når de fordøjer maden, heller ikke medregnes i klimaregnskabet.
Kulstofrig landbrugsjord skal udtages korrekt
Forværrer eller forbedrer det klimaet at tage landbrugsjorde med højt indhold af organisk kulstof - de såkaldte organogene jorde - ud af drift for i stedet at lægge dem ud til vådområder og enge? Dyrkede kulstofrige jorder har en høj udledning af drivhusgasser. Over en 5-årig periode fra 2015-2019 udledte disse jorde i gennemsnit 3,96 mio. tons CO2e om året, hvilket svarer til 6-7 % af Danmarks samlede drivhusgasemissioner.
I alt forventes det, at der årligt kan spares 25,8 tons CO2e i udledning, når 1 hektar kulstofrig jord vådgøres. Det er vigtigt, at der sker en vådlægning af de kulstofrige jorde for at opnå CO2e effekten, men det er også vigtigt at være opmærksom på, at arealerne ikke bliver “for våde”. Sker det så øges risikoen for metanudledning.
Ifølge ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” (også kendt som Landbrugsaftalen) vedtaget af regeringen og aftalepartnere i 2021 er ambitionen, at 100.000 hektar af de kulstofrige jorde og randarealer i Danmark bliver udtaget af almindelig landbrugsdrift inden 2030.
Når vi vådlægger kulstofrige jorder, udledes der så ikke bare metan i stedet for CO2?
Når man ophører med dræning og pløjning af kulstofrige jorde bliver de våde og iltfattige. Dette bevarer deres organiske indhold og de udleder langt mindre CO2. I nogle tilfælde kan der ske en øget udledning af metan. Mængden af metan, der udledes, er dog alt andet lige forholdsvis lille i forhold til den mængde CO2, der spares - også selvom metan er en mere potent drivhusgas.
Er metan ufarligt for klimaet, når det kun findes i atmosfæren i en kort årrække, inden det omdannes til CO2 igen? Der har jo altid været metan i atmosfæren fra vores kvæg.
Det er rigtigt, at metan kun er i atmosfæren i ca. 12 år, men til gengæld er den en meget potent drivhusgas i de 12 år. Når vi laver klimaberegninger, så strækker vi effekten ud over en 100-årig tidshorisont. Når vi snakker om opvarmningseffekten af metan på en 100-årig periode, så er metan en ca. 28 gange stærkere drivhusgas end CO2. Beregner vi det i stedet over en 20-årig tidshorisont, så er metan i stedet 86 gange stærkere end CO2. Så derfor er det stadig vigtigt at have fokus på at reducere metanudledningen selvom den kun findes i atmosfæren i ca. 12 år. Forskellen betyder også, at reduktioner af metanudledning hurtigt vil slå igennem, mens den fossile CO2 forbliver et problem, da den akkumuleres i atmosfæren og skaber permanent drivhuseffekt.
Er det rigtigt, at metanudledningen fra køerne ikke er steget i nyere tid?
Den samlede udledning fra malkekøer i Danmark er faldet siden 1950 som konsekvens af, at antallet af malkekøer er reduceret fra ca. 1,5 mio. malkekøer i 1950 til ca. 560.000 malkekøer i 2022. Det betyder, at metanudledningen fra dansk malkekvæg faldt med 1,7 milliarder kg CO2e fra1950 til 2010 som følge af faldet i antal kvæg og øget effektivitet per dyr.
Per kilo mælk er udledningen faldet med 13 % fra 1950 til 2010. Det skyldes, at nutidens malkekøer har en højere mælkeproduktion og dermed også et højere foderoptag. En højtydende ko, der producerer 35-40 liter mælk om dagen, skal have meget foder. Den vil typisk æde ca. 70 kg foder i døgnet. Derfor udleder den markant mere metan, end en ko gjorde i 1950.
Ifølge en forskningsartikel fra 2015 fra Aarhus Universitet var en malkekos årlige metanudskillelse i 1950 3.090 kg CO2e, mens udskillelsen i 2010 var steget til 4.979 kg CO2e per ko årligt. Se også SEGES Innovations omfattende Klimavirkemiddelrapport, der opgør potentialet i forskellige virkemidler til en grønnere fødevareproduktion i Danmark.
Hvad er CO2-ækvivalenter / CO2e?
Ifølge den officielle definition fra Eurostat er CO2e en metrisk måling, der bruges til at sammenligne emissioner fra forskellige drivhusgasser baseret på deres GWP (Global Warming Potential) ved at konvertere mængder af andre gasser til den tilsvarende mængde CO2.